Organisationer og bevægelser

Derek Sivers om at starte en bevægelse

Om at genopfinde organisationer

Læs mere

I enhver organisation er der i større eller mindre grad en intern kamp om opmærksomhed fra de strategiske beslutningstagere og de ressourcer, de kan tildele eller fratage en. Især hvis du har nytænkende ideer indenfor dit område, må du ofte OGSÅ være en stærk forandringsleder for at se din ide få et godt forankret liv i organisationen. Som forandringsleder er det afgørende, at du forstår at læse “terrænet” for forandring i netop din organisation og din succes vil afhænge af, om du har afkodet den underliggende kultur rigtigt. Peter Green giver et klart og enkelt overblik over Frederic Lalouxs kulturelle model fra den banebrydende bog “Reinventing Organisations”. Et godt redskab til et hurtigt overblik. Har du tid er bogen en fantastisk og meget hands-on guide – men også særdeles grundig :-)

Yves Morieux om hvordan for mange regler forhindrer dig i at få gjort ting

Læs mere

Måske er mennesker dovne, ukritiske over for eget arbejde, og ikke helt så kloge, som deres chef? Så er det nødvendigt at lave detaljeret instruktion og måling, på hvordan de udfører deres arbejde. Men det har en pris, som Yves Morieux humoristisk men skarpt-pointerer. Og tænk nu, hvis mennesker naturligt er inspirerede, ambitiøse, og ansvarsfulde? Så foregår der er utroligt ressourcespild i mange organisationer. I virkeligheden kan det være særdeles vanskeligt at vurdere, hvordan man opstiller de rette rammer og målepunkter; men erfaring er, at størstedelen af organisationer undervurderer vigtigheden af ledelse og overvurderer målingernes effekt. En god anledning til at kigge på dine KPIer og overveje, om du gennem din ledelse kan skabe mere ansvarlighed og engagement i organisationen frem for at skabe mere måling.