Ledelse og lederskab

Ricardo Sempler at lede en virksomhed (næsten) uden regler

Anders Fogh Jensen om projektet som passage

Bob Chapman om ledelse i tilbagegangsperioder

Simon Sinek om hvorfor dygtige ledere får dig til at føle dig sikker

Læs mere

“Værsgo. Et overbevisende indlæg fra Simon Sinek om, hvorfor en god leder får sine medarbejdere til at føle sig trygge. Hvis altså målet er high performance. Ny forskning i neuroscience, præstations biologi (Hjernens og kroppens kemiske reaktioner på forskellige psykologiske tilstande) og adfærds-økonomi (behavioural economy) peger i samme retning. For nyligt læste jeg om forskning, som it-virksomheden Google har udført. Over 5 år brugte de på at forstå, hvad der kendetegner de bedst performende teams (i det hele taget har jeg stor respekt for Googles grundighed og videnskabelighed i tilgangen til at forstå performance). På tværs af regioner, kulturer, geografier og ved at kigge på alle mulige sammensætninger af teams. Teams med høj homogenitet, med høj diversitet, teams med forskellige fagligheder, arbejdsstile, psykologiske profiler etc etc. Faktisk gjorde det ikke den helst store forskel, hvordan et team var sammensat. I forhold til een parameter, var alle andre parametre af meget lille betydning. Denne parameter var: Psykologisk tryghed. Det, som Harvard professor Amy Edmundson definerer som en fælles forståelse af at teamet er et trygt sted for interpersonel “risk taking”. En tryghed, der ligger i en vished om, at teamet ikke vil ydmyge, afvise eller straffe nogen for at sige, hvad de tænker. Det beskriver et arbejdsklima i teamet kendetegnet ved gensidig tillid og respekt, hvor de enkelte medlemmer hviler i at være dem, de er. En af observationspunkterne, som ledte forskerne på sporet, var blandt andet, at alle teammedlemmer, set over tid, havde stort set lige meget taletid. Og en af de personlige kompetencer, man kunne afdække, var, at team-medlemmerne havde en social sensitivitet, som var over gennemsnittet. En evne til det, Amy Edmundson kalder: “Reading the mind in the eye”. At kunne aflæse hinandens indre liv ved at “se dem i øjnene”. Du kan se en omtale af googles forskning her.

Det siger næsten sig selv, at det er lederen (den formelle og de uformelle), som sætter tonen i teamet. Som enten får denne evne frem og giver den fylde, eller som lukker den ned, og lader nogle af vores andre og mindre produktive sider komme frem. Som usund konkurrence, hvor enhver er sig selv nærmest, forsøg på at undertrykke holdniger og følelser, udskamning i et forsøg på at få alle til at være “på tæerne” etc etc, bidrager til at fjerne den naturlige tillid. Det får som konsekvens, at teamet i stedet bruger al sin sociale intuition til at beskytte sig selv ved at “spille spillet”. Det kan være en bevidst strategi fra lederen. Ofte sker det dog ubevidst gennem de handlinger, vi foretager, når vi ikke er bevidste om det. For eksempel, når vi selv er pressede. Vi siger et, men kommer til at gøre noget andet, når vi ikke tænker over det. Her kan det være godt at have en fælles opfattelse i teamet af, hvilke værdier og principper man ønsker skal kendetegne team arbejdet, så teamet kan give hinanden – og lederen – feedback. Noget der i følge Lencionis klassiker “The 5 dysfunctions of a team” netop kendetegner højtydende teams. Som leder er det afgørende hele tiden at overveje, om ens handlinger bidrager til at øge tilliden blandt mennesker, eller til at skabe mistillid, usikkerhed og distance. Mennesker fungerer bedre, hvis de har en sikker base. Så er de mere villige til at presse sig selv fra et nysgerrigt punkt, og øge præstationen.

Andy Hargreaves om at løfte sin præstation, sine folk og sig selv.

Benjamin Zander om at vælge sin verden

Simon Sinek om at skabe et inspirerende og motiverende arbejdsmiljø

Simon Sinek om ledelse

Bob Chapman om menneskelig ledelse

Ken Robinson om at gå fra standardiserede skoler til personlig læring

Talentprojekter – Viden til Gørens inspirations seminar 28. Februar – 2015

Anders Søgaard om mentalitetsudvikling i sport

Jens Ejlertsen om mentalitetsudvikling i sport